PR-foto/Kulturen på P1

Hvorfor lige Middelfart?

Af jakob.genz
02.02.21
Året Bogsamling 2020 står i Middelfart. Men hvorfor gør den egentlig det? Hør svaret i 'Kulturen på P1'.

Lige siden nyheden om, at prisen for 'Årets Bogsamling 2020' gik til Middelfart Kultur & Bibliotek, har KulturØen været oversvømmet med lykønskninger. Og hver og én varmer, hvad end den er blevet givet via mail, på de sociale medier eller over telefonen.

Men nyheden har også affødt stor interesse i det danske medielandskab, hvor blandt andre 'Kulturen på P1' har udvist nysgerrighed i form af nedenstående spørgsmål:

"Der findes 245 folkebiblioteker i Danmark, og hvert og ét af dem råder over hylde på hylde med bøger, bøger og atter bøger. Hvorfor er det lige i Middelfart, at Danmarks bedste bogsamling ifølge foreningen Danske Skønlitterære Forfattere befinder sig?"

Dette har kultur- og biblioteksleder, Charlotte Pedersen, givet et svar på, og du kan høre det, hvis du klikker lige HER og lytter med 12 minutter og 17 sekunder inde i udsendelsen.