Ny dato for Claus Hemplers solokoncert

Af jakob.genz
01.02.21
Den planlagte februar-koncert med Claus Hempler flyttes til maj måned.

I kølvandet på regeringens forlængelse af diverse restriktioner har Middelfart Kultur & Bibliotek flyttet den planlagte solokoncert med Claus Hempler til en ny dato.

Oprindeligt var datoen sat til den 12. februar, men koncerten kommer i stedet til at finde sted den 21. maj. 

Alle dem, der har købt en billet til koncerten har allerede fået direkte besked og langt de fleste har valgt ikke at få refunderet deres billetter, og ser i stedet frem til den 21. maj.

Det samme gør alle os på KulturØen og vil du sikre dig en af de få resterende billetter til koncerten, så kan du købe en lige HER!