Oplev blandt andre Victor Lander!

Comedy i børnehøjde

Af jakob.genz
27.08.20
Nu er det børnenes tur til at grine!

I samarbejde med comedyklubben.dk og Kulturministeriet lancerer KulturØens Comedy Club i september et helt nyt format kaldet 'Sommer Grin', som er standup, sjov og ballade målrettet børn i alderen syv til 13 år.

Sommer Grin finder sted i Middelfartsalen den 13. september klokken 15.00, hvor Victor Lander (kendt fra Sikker & Søn på Ramasjang og Stormester på TV2, red.) og tryllekunstneren Kim Andersen (kendt fra Zulu Comedy Galla) samt komikeren Kasper Nielsen (kendt fra gruppen Specialklassen) kommer til at stå for underholdningen.

Og det hele bliver - så godt som muligt - bundet sammen af Valdemar Pulstelnik, showets rødskæggede kaptajn.

Det gør Pustelnik også senere samme dag. For de voksne skal heller ikke snydes for en sjov søndag. Derfor giver Lander, Andersen, Nielsen og Pustelnik endnu en omgang Sommer Grin klokken 17.00 til 19.00.

Du kan sikre dit barn en billet til Sommer Grin for børn lige her, ligesom du kan sikre dig selv en billet til Sommer Grin for voksne ved at følge dette link!

Vi ses til en sjov søndag!

Tags: