Skal vi gå en (kul)tur?

Af jakob.genz
25.02.21
KulturØen inviterer til walk and talk om blandt andet fremtidens aktiviteter på Øen.

 

På KulturØen arbejder vi hver dag på ikke bare at gå i takt med tidens trend, men også på at være et skridt foran, når det kommer til kulturelle arrangementer og aktiviteter.

Og det arbejde, er vi (sagt i al ydmyghed) faktisk ganske gode til. Det viser vores besøgstal.

Og en af grundene til at vi er gode til vores arbejde, skyldes netop jer, vores besøgende, og alle de gode ideer samt ris og ros, vi får fra jer.

Og selvom det lige nu ikke er meget, vi ser til hinanden, så vil vi stadig rigtig gerne have jeres indspark, gode ideer og andet godt.

Derfor vil vi gerne invitere til DIG ud på en spadseretur og tage en walk and talk om KulturØen.

Så går du og tænker tanker om eventuelle forslag til fremtidige arrangementer og aktiviteter på KulturØen, eller vil du gerne snakke mere generelt om eksempelvis lokal kulturpolitik eller andet, der (også) vedrører ’Øen,’ så skriv til enten til Kamilla Uttrup, kulturkonsulent og leder af KulturØens Team Kultur, eller til kultur- og udviklingskonsulent, Jakob Østergaard Genz, hvorefter vi finder ud af tid og sted. 

Gåturene vil - ’så længe lager haves’ – foreløbig finde sted i uge 9 og 10, og gåturene bliver naturligvis afviklet corona-sikkert.

 

Kh Kamilla og Jakob, og resten af KulturØen